Produkt pleje
Dit tøj fra Mithé Studio er skabt til at blive båret, levet i, og elsket.
Hvis du passer godt på det, er det tøj, som du kan have glæde af i rigtig mange år.
Dette er Mithé Studios Produkt pleje. Her finder du tips til, hvordan du tager dig af, og plejer dit tøj, så det holder længere, samt mindsker påvirkningen på miljøet.
Inden i dit tøj, i sidesømmen, har Mithé Studio lavet en vaskeanvisning til dig, så du ved, hvordan du passer godt på dit tøj, når du har brug for at vaske det.
Vær opmærksom og sørg for, at du har læst og forstået vaskeanvisningen, før du begynder at vaske dit tøj.
Det må forventes, at produktets længde krymper ca. 1-5cm. alt efter, hvordan det vaskes, da det er naturlige fibre.
Hvordan du plejer og passer på det tøj du elsker, så du kan beholde det i længere tid.
1. Vask mindre
Alle designs fra Mithé Studio, kan bruges flere gange før det har brug for at blive vasket.
Før du vasker, så prøv at hæng tøjet uden for i den friske luft eller ind på badeværelset imens, at du tager et brusebad - dampen vil opfriske tøjet.
Vask kun dit tøj når det virkelig er nødvendigt. Hver vask slider på tøjet, og reducerer derfor levetiden heraf.
2. Vask på lavere temperaturer
Når du bliver nødt til at vaske dit tøj, så vask på lavere temperaturer og korte programmer.
På din vaskeanvisning kan du se den maksimale temperatur, som det pågældende stykke tøj kan tåle at blive vasket på. Hvis det er muligt, så vask gerne på en lavere temperaturer end anført på vaskeanvisningen, da det vil reducere skader på fibrene, beskytte tøjet og forhindre at farven hurtigt falmer samtidig med at det mindsker påvirkningen på miljøet.
3. Vask med vrangen ud
Vask dit tøj med vrangen ud ad for at mindske falmende farver.
4. Lufttørring
Lad altid dit tøj lufttørre da tørretumbling kan få tøjet til at krympe samtidig med at det beskadier fibrene, og bruger meget energi.
Vær opmærksom på vaskeanvisningen, da nogle designs har bedre af at tørre imens de ligger fladt end at hænge til tørre på en bøjle.
5. Strygning
Før du vælger at stryge dit tøj, så prøv at hænge det i bruseren imens du tager et varmt bad, det vil reducere folder.
Hvis du bliver nød til at styge tøjet efter vask, så vær opmærksom på vaskeanvisningen. Her vil du finde den maksimale temperatur, som dit tøj kan tåle at blive strøget på. Hvis det er muligt, så stryg dit tøj på en lavere temperatur end anført på vaskeanvisningen, da det vil reducere skader på fibrene.
6. Korrekt opbevaring
Korrekt opbevaring kan forlænge levetiden på dit tøj.
Opbevar tøjet i et rum, hvor der er tørt, og hvor det bliver beskyttet fra sollys og varme.
Det er vigtigt aldrig at overfylde din garderobe. Sørg for tilstrækkelig plads mellem bøjlerne for at holde dit tøj friskt, da tøj har brug for et pusterum - specielt tøj lavet af naturlige fibre. Det vil samtidig også forhindre tøjet i at lave folder og derved mindske behov for strygning.
7. Nyt liv
Dit tøj fra Mithé Studio er lavet til at blive brugt, levet i og elsket. Hvis du passer godt på det, kan du have det i mange år, da hvert styke er lavet med en lang levetid i tankerne.
Hvis det på et tidspunkt alligeve skulle blive nødvendigt at skille dig af med dit tøj, så tænk over, om det kan få nyt liv hos en ny ejer som vil sætte lige så stor pris på det, som du har gjort.
Du kan også forsøge at indhente ny inspiration til styling, da anderledes og ny styling ofte kan give følelsen af et helt nyt stykke tøj.